
Dunia ved indgangen til hendes nye hjem. For 200 kr om måned lejer hun et værelse hos familien, der bor i huset. I den lange juleferie (midt november til februar) har Dunia fået job i forretningen "Debbie's Corner" og til februar starter hun på hendes andet år i gymnasiet.

21-årige Dunia midt i flytterodet. Hendes drøm er gået i opfyldelse: "Nu har jeg mit eget sted, jeg har arbejde og jeg har mulighed for at studere. Gud har virkelig velsignet mig!".
I sidste uge flyttede Vilma og Karlita ind på et værelse i en opgang med studieværelser til studerende. Deres 12 kvm værelse er blevet indrettet med både soveværelse, stue og køkken, mens at toilet og bad deles med de andre på gangen.
Der er nu kun to piger tilbage i huset. Cintia og Lency venter på at deres værelse bliver klar til indflytning. Så det ser ud til, at vi når at få alle ud af huset, inden vi flyver til Dk d. 17. november.