Store flyttedag

Huset er nu blevet møbleret og er stort set klar til at pigerne kan flytte ind. Det er stadig lidt småt med møbler og vægpynt, men vi har det vigtigste og så må resten komme lidt efter lidt.

Glædelig Jul

Det er svært at komme i julestemning med 25 graders varme og høj sol. Palmerne er beklædt med farvestrålende lys og butikscentrerne er fyldt med oppustelige julemænd og plastik juletræer, det er bare ikke helt det samme...

Vil her fra Honduras ønske jer alle en glædelig og velsignet juletid med disse vers fra Bibelen:

For et barn er født os, en søn er givet os,
og herredømmet skal ligge på hans skuldre.
Man skal kalde ham Underfuld Rådgiver,
Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.
(Esajas bog, kap. 9, vers 5)

Fra børnehjem til...?

12 piger har fået tilbuddet om at bo hos os i Transition Home. Et tilbud der indebærer et nyt og spændende liv i Hovedstaden, men som også stiller krav til deres selvstændighed og om de er klar til at forlade de trygge rammer på børnehjemmet. 10 piger sagde ja og vi har nu fået sammensat vores første Transition Home hold.

Alle er spændte og lidt nervøse. Mange af pigerne har boet næsten hele deres liv på Emmanuel og har ikke været vant til at færdes udenfor børnehjemmets trygge rammer. Nu skal de pludslig til at være forpligtigede ovefor arbejdsgivere og studier, lære at styre deres egen økonomi og lære at de valg de tager, har konsekvenser.

Den 3. januar flytter pigerne ind, efter at de har fejret deres sidste jul og nytår på Emmanuel. Og en ny og spændende fremtid i Tegucigalpa står foran dem.

Så har vi hus!!

Vi har nu fundet et dejligt stort og rummeligt hus. Lejekontrakten er underskrevet og udlejeren er nu i gang med at male og klargøre huset, så at vi kan flytte ind i starten af december. Huset har 3 etager; på stuen er der et stort køkken, spisestue, stue og gæstetoilet, 1. sal har 3 store rummelige værelser med badeværelser til de 10 piger og 2. sal er vores lejlighed med soveværelse, stue, tekøkken, badeværelse og en stor altan.

Vi har haft David & Lydia (lederne af Emmanuel) og et par af pigerne med nede og se huset. Alle er tilfredse og spændte på hvad dette nye Transition Home vil komme til at betyde for pigerne og for Emmanuel.

Tak Gud for at vi nu har fundet huset! Og bed for fortsat udrustning og vejledning i tjenesten.
- Cathrine & Bent


- udsigten fra altanen

Buscando casa como loco

Vi er nu ved at være godt kendt i det honduranske ejendomsmarked. Avisannoncer er blevet studeret, husejere er blevet kimet ned og tre forskellige ejendomsmæglere er sat på sagen. Men et hus som passer Transition Home’s behov hænger desværre ikke på palmerne herovre. Vi søger et hus der kan deles op i lejligheder, men som stadig er et og samme hus med fælles indgang. Vi vil gerne at de unge piger skal bo selvstændigt i lejligheder med 3-5 personer i hver, så at de fra starten af lære at bo selv. De vil selv skulle lave mad, købe ind, gøre rent, betale husleje og alt hvad det indebærer at bo selv – men i et sikkert miljø, hvor der er plads til at fejle.

Transition Home Emmanuel

1. januar 2009 åbner vi dørerne til det nye "Transition Home Emmanuel". Børnehjemmet Emmanuel med over 400 børn har længe ønsket at kunne gøre en ekstra indsats for de unge, der forlader børnehjemmet uden nogen familie at tage ud til. De unge længes efter at komme ud, begynde deres studier, komme på arbejdsmarkedet og starte deres eget liv, hvor de ikke længere er børnehjemsbarn. Men desværre viser statistikkerne at dette er rigtig svært for disse unge. 80% af de 18-årige piger der forlader børnehjemmene er gravide indenfor de første 6 mdr. Uden job, uden bolig og uden hjælp bliver det en hård kamp for overlevelse... Og det lille barn ender på endnu et børnehjem!

Vi er blevet spurgt om vi vil opstarte og lede Emmanuels nye udslusningshus. Et hus med plads til 10 piger over 18 år, som alle har brug for en hjælpende hånd til at starte deres selvstændige liv i hovedstaden. Vi er derfor nu godt i gang med at besøge andre projekter, der har lavet noget lignende samt at lede efter et egnet hus. Inden jul skulle vi gerne have huset og projektplaneren lagt fast - så der er de næste 2 mdr. nok at se til!

Dunia (til højre) er vores kommende assistent. Hun har boet de sidste 8 år på Emmanuel, hvor hun de sidste par år har haft mange ansvarsopgaver og fungeret som junior staff. Nu skal hun til hovedstaden og være assistent i Transition Home.

Tilbage i Honduras...

Vi er nu tilbage i Honduras efter 2 måneder i Danmark. D. 16. oktober landede vi – trods varslende tropiske regnskyld over landingsbanen – i Tegucigalpa til endnu et år i felten, endnu et år i tjenesten her på den anden side af jorden.

Regntiden har for alvor sat ind. Store dele af landet er oversvømmet og hver eftermiddag/aften slår den tropiske regn ned i tykke stråler. Her i hovedstaden er vi heldigvis skånet for oversvømmede huse og vejskred, som de kæmper med længere nord på.

Honduras - Miami - London - Kastrup (DK)

Så er vi tilbage i Danmark for et kort visit. Havianna sandalerne er blevet skiftet ud med gummistøvler, baleados med rugbrøds madder og de spanske gloser med en tyk sønderjysk accent.

Den 15. oktober rejser vi igen tilbage til Honduras, indtil da står den på arbejde (lønnet!), familie besøg, gensyn med venner og at fortælle alle vi møder om vores fantastiske oplevelser i Honduras.

Impact Summer Teams ’08

Med mere end 60 danskere i Honduras på én gang har vi vist sat rekord! I løbet af 5 uger er der blevet lavet fodboldskole for 200 børn, bygget klatrevæg, skaterpark og forhindringsbane, lavet sommerlejr, breakdance koncert og dansk/spansk rap battle i en chiken bus på vej gennem det honduranske bjerglandskab.

Danskerne har sat deres spor og flere hundrede børn fik en uforglemmelig oplevelse. En slumkvarters dreng, der var med vores sidste team på lejr, udtalte at han ikke ville hjem, her på lejren havde han en seng at sove i, mad 3 gange om dagen og der var ingen der skældte ham ud. Han sagde, han aldrig var blevet behandlet så godt før...

Slumkvarteret Nueva Suyapa har nu fået deres helt egen klatrevæg og 6 nyuddannede instruktører.

Tak til alle jer der gav jeres sommer til et Impact Summer Team i Honduras!

Honduransk team på Emmanuel

De gjorde det igen. De honduranske unge her fra Suyapa leverede en kanon præstation af ungdomsmøde, ledertræning, drama, fodbold, leg og spas for Emmanuel børnehjemmets teenagere. Det er nu 4. gang vi har været afsted med denne gruppe og det ser ud til, at det vil fortsætte. Planen er at der skal være et besøg ca. hver måned. Målet er at udruste og opmuntre teenagerne på Emmanuel samt at give dem nogle gode honduranske rollemodeller - og det ser ud til at det lykkes!

Vi giver den gas!!!

En drøm bliver til virkelighed. Efter flere måneders ventetid modtog vi 6 splinternye mountainbikes direkte fra USA. Lige siden vi tog fra DK har jeg haft lysten og en god fornæmmelse for at starte et cykel projekt. Idéen er: at give teenagerne på Emmanuel en anderledes oplevelse, væk fra dagligdagens pligter, med fart, spænding, styrt og alt hvad det indebær at okse rundt i de honduranske bjerge på en mountainbike. For at drømmen kunne blive til virkelighed var der et finansierings spørgsmål, som skulle afklares. 14.000 kr. hænger ikke lige på træerne. Så jeg solgte min cykel i DK (tak Benny) og så sørgede Gud for resten. En pige vi endnu ikke ved hvem er, donerede de resterende 10.000 kr. ”Gud du er stor!” Og teenagerne - de elsker det.

Susanna

Susanna, som nogle af jer kender fra Emmanuel, har nu sagt farvel til Mami Lydia og Papi David, da hun er blevet ung pige i huset hos en præstefamilie her i Tegus. Hun har boet på Emmanuel i 15 år, siden hun var en lille pige. Hun sagde til mig: ”Bent, jeg er nu 21 år, og bor i Tegus, det er mærkeligt før glædede jeg mig til at komme videre i livet, men nu savner jeg Emmanuel” - det er nu meget sundt, for vi længes jo alle efter at komme hjem og besøge kendte rammer.
Jobbet består af madlavning, rengøring og alt hvad det indebærer at være i huset. Susanna har en drøm om at arbejde på et af de store hoteller her i byen.

Derfor var vi i dag forbi INFOP (Statens tekniske skole), hvor hun blev tilmeldt kursuset ”Kultur og Turisme”. Efter det venter kurset om hotelbranchen.
Susanna er en af de piger vi er blevet sendt her til Honduras for at hjælpe. Hun har selvom hun nu er 21 år gammel brug for guidning her i hendes start på voksenlivet og hun har brug for at vide at der er nogle her i Tegus, som tænker på hende og som er klar til at hjælpe. Husk Susanna i jeres forbøn.
-Bent

Hun er næsten ikke til at kende...!

Rosa (som vi tidligere har skrevet om) har nu kommet fast i Alvins trade school i 3 uger, hvor hun er ved at tage et sykursus. At lægge livet som gadebarn fra sig er ikke nemt, men det går den rigtige vej – hun har nu fået et værelse og er blevet meget gladere og sundere at se på. Hun sniffer dog stadig lim, men ikke i samme mængde som før. Peter Plys tegningen har hun selv tegnet! Og hun viser den stolt frem til Bent og Pastoren, som tager billedet.

Besøg fra Danmark

Så kom de endelig! Bents forældre fandt den lange vej igennem diverse lufthavne til Tegucigalpa, Honduras. Vi nød i 3 uger at have mor og far tæt på, få lækker mad og få lov til at vise dem alt hvad vi her kæmper og lever for.


Der blev snedkereret...

lavet dukketeater dukker...

...og holdt ferie!

Bryllup på Emmanuel

Påske lørdag blev det smukke brudepar Karla og Josue gift i Emmanuels kirke. De er begge vokset op på Emmanuel, men bor nu i San Pedro Sula (Honduras næst største by). Vi kender Karla fra vores volontør tid på Emmanuel og hvor er det godt at se at hun har fundet en sød og god mand. De har begge haft arbejde, men Karla glæder sig nu til, at hun skal gå hjemme og passe hus og eventuelle børn... Desværre har hun endnu ingen uddannelse...!


Den lille ringbærer gøres klar


Den glade brud sammen med Dilcia, som også er vokset op på Emmanuel, men nu bor herinde i Tegucigalpa

De så havet for første gang!!!

Årets højdepunkt for kvindegruppen ”Mujeres Valientes”, som Sandra og jeg (Cathrine) arbejder med er helt sikkert weekendens udflugt til nordkysten. Mange af kvinderne har ikke råd til at tage deres børn med på påskeudflugt (hvilket er normen her i Honduras, påskeferien er som vores sommerferie – alle har fri og tager til stranden). Så vi besluttede at vi i år ville invitere alle kvinderne på weekendudflugt til stranden.
Humøret var højt – til tider lidt for højt for mine fine danske ører, her er musikken altid i højeste lydstyrke – og alle nød at være på stranden og væk fra de alt for kendte omgivelser i Suyapa.


- 5-årige Daniel og hans 23-årige mor så havet for første gang


- Jep, humøret var højt


- frisk kokosmælk mums...


- lige hentet ned fra palmen i vores værtsfamilies baghave

Turen blev støttet af vores projektstøtte midler dvs. at alle Jer der støtter os også var med til at give 5-årige Daniel hans første oplevelse af stranden. TAK.

Afhængigheden af limen sejrer gang på gang...

Vi har i de sidste 14 dage haft besøg af Martin Parning. Martin er prof fotograf, og er sendt til Honduras af Impact for at optage video og fortælle med billeder den barske virkelighed om livet på gaden.

Den første aften vi var på gaden mødte vi Rosa (Rosa som vi også tidligere har skrevet om her på bloggen). En ting der altid chokerer mig, når vi møder børnene på gaden, er den meget kraftige stank af lim. Også Rosa bruger limen. Hun siger: "Jeg ved at limen er usund, men den hjælper mig til at glemme min forfærdelige fortid".

Vi får aftalt et møde med Rosa til dagen efter. Hun vil vise os hvor hun bor, når hun har penge til et værelse. På turen derhen sidder hun på forsædet, spiser pizza, hører musik og synger med som alle andre 16-årige piger ville have gjort det. Men hun holder hele tiden flasken med lim i hendes hånd. Selv om jeg siger, at hun skal lade være går der ikke lang tid før hun igen sniffer lidt mere...

Hendes limsnifning og brug af sfoffer gør det meget svært at hjælpe Rosa. De gange Alvin har prøvet på at hjælpe hende, er det altid afhængigheden af limen, der har vundet. Så i nat må Rosa endnu engang sælge sig selv for at få penge til sit misbrug - selvom Alvin står med åbne arme og siger kom...

Kun 1 ud af 80 børn som Alvin har kontakt til formår at forlade gaden.... Rosa er én af de 80. Bed for hende..

Hverdagen i Suyapa...

Januar måned har budt på to nye arbejdsopgaver. Cathrine har fået en ny arbejdskollega - Lesly, en ung honduransk socialarbejder studerende, som er blevet koordinator for Genesis 3 børnehaver. Børnehaverne har kørt i mange år, men det er nu blevet tid til lidt mere kontrol og styring - og det er her jeg kommer ind i billedet. Vi har brugt de første par uger på at lave register på børnene, menuplaner og målsætninger for arbejdet.

Børnene i børnehaverne kommer alle fra fattige hjem, hvor der ikke altid er mad på bordet og hvor de ofte er overladt til sig selv, når forældrene er på arbejde. Pt. er der 30 børn, der er så priviligeret at have en børnehaveplads, men målet er at programmet skal udvides til 100 børn!


Bent er her i januar begyndt på udvidelsen af Genesis kontorarealer sammen med multihåndværkeren Walter. Kontorerne har længe været overfyldte, men der har bare ikke været arbejdskraft nok til at gå i gang med udvidelsen. Desværre er det ikke gips og stål konstruktioner, som Bent er vant til at arbejde med, men jern og mdf plader! Så Bent er gået i gang med at lære at svejse...


Arbejdsdagen slutter kl. 16.30 og så bliver vores nyindkøbte hængekøje flittigt udnyttet på terassen.