Manos Extendidas – NU på video!

Et af december måneds helt store projekter har for Bent været at lave en video præsentation af Alvins og Manos Extendidas’ arbejde blandt gadebørnene.

På linkene nederst i bjælken til højre kan I se 2 af de 3 videoklip:
MEH - Street ministry
MEH - Church & Feeding centers

Manos Extendidas har pt. ikke mange penge at arbejde med og Alvin rejser derfor til USA i januar for at rejse midler til arbejdet.
- Så Bents produktion ryger direkte til ”The States”.

Honduransk team på Emmanuel

Børnehjemmet Emmanuel med over 400 børn får jævnligt besøg af udenlandske teams, som kommer og leger med børnene. Der har dog aldrig været et honduransk team - så det besluttede vi os for at lave om på!

Lørdag d. 8. dec. var vi med 10 unge her fra Génesis projektet på Emmanuel. Formålet var at give børnene en sjov og underholdende dag samt at statuere nogle gode rollemodeller for børnehjems-børnene.

Og alt tyder på at succesen skal gentages i 2008.

Weekend hos Alvin

Den sidste weekend i november var vi med alle de danske Impact volontører på besøg hos Alvin. En af vores arbejdsopgaver for Impact er at være kontaktpersoner for de volontører, der er her i landet – dvs. vi skal holde en jævnlig kontakt til volontørerne og kunne træde til, hvis der er behov for det.

7 ud af 12 volontører arbejder på børnehjem i landsbyerne 1-2 timers kørsel fra hovedstaden. For at give disse volontører mulighed for at møde Honduras gadebørn og se hvilke vilkår børnehjemsbørnene kommer fra, arrangerede vi en ”Team”-weekend for alle volontører hos Alvin.

Lørdag formiddag besøgte vi Casitas, et af statens børnehjem, hvor børnene bliver ”opbevaret” inden de sendes videre til private børnehjem eller adopteres bort. Her havde vi et par timer til at lege med børnene og give dem et break fra den ellers trivielle hverdag.

Om aftenen tog vi på gaden for at dele sandwich og varm kaffe ud til gadebørnene. Selvom vi nu har været på gaden flere gange bliver vi overvældet og rørt hver gang.

Vi mødte Rosa, som vi i sommers lavede et interview til TV-Avisen med. Hendes HIV har nu udviklet sig og lægerne mener at hun højst har 6 mdr. igen. Hun lever stadig på gaden og bliver mere og mere trist og hærget at se på.

Rosa på gadehjørnet, hvor hun holder til. Limen dulmer smerterne fra sult og et liv på gaden, mens at hun må prostituere sig for at få råd til lim og mad.
- Be’ gerne for hende og at det må lykkes Alvin at finde et hjem hvor hun kan tilbringe den sidste tid.

Hjemmebesøg...

De sidste 2 uger har vi (Genesis’ to socialarbejdere) været på hjemmebesøg ved kvinderne fra Mujeres Valientes gruppen. Når vi møder kvinderne på kontoret er de altid rene og pæne i tøjet, man tænker derfor ikke over hvor fattige de egentlig er. Hjemmebesøgene gav dog et helt andet billede af situationen.
– Hvordan holder man sig så pæn ren, når badeværelset er en vandhane i baghaven?! Og når der ikke er noget gulv i huset, men blot ler og sten?!

Toiletskuret i baghaven hos en mor til 4


Typisk familiehus i det fattige Flores de Orientes kvarter

Fattigdommen her i kvarteret avler desværre også en masse andre problemer. Flere af kvinderne føler sig tvunget til at blive ved en voldelig ægtemand, da han er familiens eneste indtægtskilde. Eller den konstante skyldfølelse over ikke at kunne give sine børn ordentligt tøj (eller en julegave) får én til at stjæle fra naboen.

Det er hårde vilkår mange af disse kvinder må leve med, men trods det så er de næsten altid glade og takker Gud for, det lidt de har! Her i slumkvarteret Suyapa giver det pludselig meget mere mening for os at bede bordbøn og sige Gud tak for mad på bordet..... Hvor er vi velsignede på mange måder. Tak til alle jer der beder for os – det kan mærkes!


De dejlige unger

Gavmildhed der slår benene væk under én

På en bustur ned til centrum fik jeg åbnet øjnene for hvad det vil sige at være "en glad giver".

Jeg var på vej ned til socialkontoret med den gruppe kvinder, vi arbejder med. Kvinder der alle har levet under nogle vanskelige og ofte voldige forhold i hjemmet – vi kalder dem derfor ”Mujeres Valientes” (Modige kvinder). Alle disse kvinder er ekstremt fattige og vi var på vej ned på socialkontoret for at få udleveret majsmel, så de kan lave tortillas til dem selv og børnene. Busturen koster 3 lempiras og jeg var kun kommet af sted med en 100-lempiras seddel! Her har man aldrig for mange penge i kassen. Selvom 100 lempiras blot svarer til 30 kr. kiggede chaufføren bare på mig og rystede på hovedet. Efter et fortvivlet øjeblik prikkede en af kvinderne mig på skulderen og gav mig – den rige hvide dansker – 3 lempiras fra lommen, mens hun smilede og sagde at det var en gave fra Gud.

Hvis vi alle kunne have denne kvindes giversind ville verden være et meget bedre sted at leve.....!?

Nu med bil!!

Torsdag eftermiddag kørte Alvin og jeg endnu engang rundt på hans motorcykel for at lede efter en bil. Måden man finder en bil på her i Honduras, er at holde øje med alle biler, hvor der står ”Se venden” (Til salg) i bagruden og er det en bil man kan lide, er handlen i gang. Vi var på udkig efter en bil, der skulle kunne køre i det ujævne og bakkede terræn her i Suyapa, kunne rumme mange mennesker, ikke være for dyr og ikke vække opsigt.
Vi kom kørende forbi og så en Mazda m. dobbelt kabine præcis den slags bil vi var på udkig efter. Vi gjorde ham opmærksom på, at vi var interesseret og fik lov til at få en prøvetur. 45 min. efter havde vi været forbi et lille advokat kontor for at få styr på papir arbejdet – og nu er jeg den lykkelige ejer af en Mazda pick-up 2,2D m. dobbelt kabine fra ’92!

Ungdomsklub i slummen

Hver måned har vi afsat 2.000 kr. i vores budget til at støtte lokale projekter. Herved har vi mulighed for at bakke op om det arbejde der gøres lokalt og har samtidig mulighed for selv at sætte nogle projekter i gang. Denne måned har vi valgt at støtte en nyopstartet ungdomsklub, som Génesis har sat i gang her i Suyapa. Ungdomsklubben har åben hver lørdag (havde 1. åbningsdag i lørdags) og skal fungere som et fristed for de unge, hvor de kan komme og spille fodbold, pool, bordtennis, kortspil samt bare hygge sig med hinanden og de unge fra kirken, som står bag projektet. Suyapa har længe manglet et sted for de unge og vi er derfor meget spændte på hvad klubben kan komme til at betyde for området.
Tak til alle jer der med jeres støtte er med til at gøre dette muligt!

1. uge på jobbet

Vores første arbejdsuge er nu veloverstået. Cathrine har været på lejr med 70 piger fra det udsatte Flores de Orientes kvarter. Pigerne var dog lige så herlige og energiske som på en ganske almindelig dansk sommerlejr.

Bent har været et par dage rundt med Alvin og besøgt forskellige projekter og medarbejdere af kirken. Derudover har han bygget et imponerende køkkeninventar – da vores køkken før blot var et betonbord med tilhørende vask...

Vores arbejdsgivere er dog en beskrivelse værdig:

Cathrines boss Sandra er Génesis socialarbejder. Her foregår det sociale arbejde dog langt fra skrivebordet og med en god portion snak og tålmodighed. Lige for tiden er temaet sexuelt misbrug – og der arbejdes med at informere børnene om deres muligheder for at sige fra. Desværre hører misbrug af børn – især piger – ikke til sjældenhederne her i bydelen. Trods den beskedne løn har Sandra viet sit liv til arbejdet med børn og voldsramte kvinder i Suyapa. Og det stråler ud af hende at hun elsker det!

Bents boss Alvin er en mand, der har gang i rigtig mange forskellige ting. Alle projekter handler dog om at hjælpe de mest udsatte børn – besøger børn på gaden, fængselsbesøg, bespisningscentre, kirke, skole og har jævnligt gadebørn boende i sit hjem. På gaden går han under navnet ”Papí Alvin” (Far Alvin). Han er en meget åben og impulsiv mand der ikke går et skridt uden at have Gud med i det. Ofte høre jeg ham sige: "Husk at bringe det frem for Gud i bøn". Noget som en dansker som mig, der tror han kan alting selv, kan lære meget af.

Børnenes dag

I fredags var det Børnenes dag i Honduras – dvs. alle børn havde fri fra skole og der var forskellige arrangementer i byen. Her i Suyapa holdte vi derfor en ”fest” for børnene fra Flores de Orientes, som er et af de mest belastede områder her i bydelen. Dagen sluttede af med Piñata slagning (a la fastelavnstønde) og et varmt måltid mad, så alle kunne gå mætte hjem.

Vores nye hjem – med første rækkes udsigt!

Så er vi ankommet til Honduras – og er blevet taget rigtig godt imod!! Vi er blevet indlogeret hos et ældre ægtepar, mens at vi får gjort vores kommende lejlighed indflytningsklar. Det kræver lige en god omgang maling, en ekstra væg – så badeværelset bliver adskilt fra soveværelset, en ordentlig rengøring og diverse møbler.

Her er vores nye hjem i slumkvarteret Nueva Suyapa – det er lejligheden forneden, som vi skal bo i. Som I kan se, er der en rigtig skøn udsigt. I løbet af kort tid skulle der gerne blive lavet en terrasse foran huset, men de omstrejfende køer i forhaven slipper vi nok ikke for...

Hvad er det, der venter os...?

Slumkvarteret Nueva Suyapa i udkanten af hovedstaden er vores kommende hjem. Her bliver vi tilknyttet Génesis projektet - et projekt hvis primære mål er at forebygge at børnene og de unge fra området ender på gaden som gadebørn. Det sociale arbejde på Génesis bliver Cathrines primære arbejdsområde. Mens at Bent skal arbejde med forskellige projekter (slumbyggeprojekter, gadebørns skole mm.) for organisationen Manos Extendidas (MEH).
Derudover er vi blevet ansat i én 15% stilling ved Impact. Vi skal være kontaktpersoner for Impact volontører i Central Amerika og kordinatorer for kommende Sommerteams.

I bjælken til højre kan du se et kort videoklip fra Génesis og MEH.

Drømme og ambitioner...

I 2003 købte vi vores første flybillet til det central amerikanske land Honduras. Kulturen, de mennesker vi mødte og erfaringen af at vi kunne gøre en forskel har mærket os... og vi har ikke kunnet slippe Honduras siden.

Det er blevet til et længere Honduras CV:
2003-04 - Volontører på børnehjemmet Emmanuel
2005 - Sommerferie og SommerTeam research i Honduras
2006 - SommerTeamledere (Emmanuel, MEH)
2007 - SommerTeamledere (Génesis, Renacer, MEH)
2007 - Génesis, Manos Extendidas, Impact Honduras
2008 - ??

Der er mange ting, der taler for, at vi skal til Honduras. Vi tror på, at vi har mere at gi' og at Honduras har mere at gi' os. Vision er at kunne være med til at give børn en værdig fremtid. Vores arbejde kommer ikke til at redde verden, vi kommer ikke engang til at redde Nueva Suyapa, men vi kommer til at gøre en forskel... og vi kommer helt sikkert ikke upåvirket derfra.