fredag den 29. februar 2008

Afhængigheden af limen sejrer gang på gang...

Vi har i de sidste 14 dage haft besøg af Martin Parning. Martin er prof fotograf, og er sendt til Honduras af Impact for at optage video og fortælle med billeder den barske virkelighed om livet på gaden.

Den første aften vi var på gaden mødte vi Rosa (Rosa som vi også tidligere har skrevet om her på bloggen). En ting der altid chokerer mig, når vi møder børnene på gaden, er den meget kraftige stank af lim. Også Rosa bruger limen. Hun siger: "Jeg ved at limen er usund, men den hjælper mig til at glemme min forfærdelige fortid".

Vi får aftalt et møde med Rosa til dagen efter. Hun vil vise os hvor hun bor, når hun har penge til et værelse. På turen derhen sidder hun på forsædet, spiser pizza, hører musik og synger med som alle andre 16-årige piger ville have gjort det. Men hun holder hele tiden flasken med lim i hendes hånd. Selv om jeg siger, at hun skal lade være går der ikke lang tid før hun igen sniffer lidt mere...

Hendes limsnifning og brug af sfoffer gør det meget svært at hjælpe Rosa. De gange Alvin har prøvet på at hjælpe hende, er det altid afhængigheden af limen, der har vundet. Så i nat må Rosa endnu engang sælge sig selv for at få penge til sit misbrug - selvom Alvin står med åbne arme og siger kom...

Kun 1 ud af 80 børn som Alvin har kontakt til formår at forlade gaden.... Rosa er én af de 80. Bed for hende..