tirsdag den 21. april 2009

34 graders varme...!

Påskeugen er for honduranerne lig med sommer, sol og strand. Vi udnyttede derfor pigernes fridage til at tage på påskeudflugter.

Vi besøgte vandfaldet Pulhapanzak - et af Honduras mest naturskønne områder kun 3 timers kørsel fra hovedstaden. Der blev badet i floden, slappet af i parken...

...og spist stegt fisk på den lokale fiskerestaurant. Dagens højdepunkt! Alt blev spist, selv fiskehovedet! "Man skal jo udnytte det, når nu Bent gi'r" sagde Vilma og spiste derefter det vitamin fyldte fiskeøje.


Langfredag blev tilbragt i plamernes skygge på Stillehavskysten i det sydlige Honduras.

Flere af pigerne havde aldrig været på stranden før! Så bølgerne, duften af tang og det fine strandsand blev nydt i fulde drag.

En lokal fisker gav os en rundtur på havet.


En stille afslappende formiddag på terassen. Om formiddagen er de fleste af pigerne i skole eller på arbejde, så vi har mulighed for at slappe lidt af inden der skal hjælpes med lektier, guides i konfliktløsning eller blot gives et opmuntrende skulderklap.