Jeg var på vej ned til socialkontoret med den gruppe kvinder, vi arbejder med. Kvinder der alle har levet under nogle vanskelige og ofte voldige forhold i hjemmet – vi kalder dem derfor ”Mujeres Valientes” (Modige kvinder). Alle disse kvinder er ekstremt fattige og vi var på vej ned på socialkontoret for at få udleveret majsmel, så de kan lave tortillas til dem selv og børnene. Busturen koster 3 lempiras og jeg var kun kommet af sted med en 100-lempiras seddel! Her har man aldrig for mange penge i kassen. Selvom 100 lempiras blot svarer til 30 kr. kiggede chaufføren bare på mig og rystede på hovedet. Efter et fortvivlet øjeblik prikkede en af kvinderne mig på skulderen og gav mig – den rige hvide dansker – 3 lempiras fra lommen, mens hun smilede og sagde at det var en gave fra Gud.
Hvis vi alle kunne have denne kvindes giversind ville verden være et meget bedre sted at leve.....!?
