Susanna, som nogle af jer kender fra Emmanuel, har nu sagt farvel til Mami Lydia og Papi David, da hun er blevet ung pige i huset hos en præstefamilie her i Tegus. Hun har boet på Emmanuel i 15 år, siden hun var en lille pige. Hun sagde til mig: ”Bent, jeg er nu 21 år, og bor i Tegus, det er mærkeligt før glædede jeg mig til at komme videre i livet, men nu savner jeg Emmanuel” - det er nu meget sundt, for vi længes jo alle efter at komme hjem og besøge kendte rammer.
Jobbet består af madlavning, rengøring og alt hvad det indebærer at være i huset. Susanna har en drøm om at arbejde på et af de store hoteller her i byen.

Derfor var vi i dag forbi INFOP (Statens tekniske skole), hvor hun blev tilmeldt kursuset ”Kultur og Turisme”. Efter det venter kurset om hotelbranchen.
Susanna er en af de piger vi er blevet sendt her til Honduras for at hjælpe. Hun har selvom hun nu er 21 år gammel brug for guidning her i hendes start på voksenlivet og hun har brug for at vide at der er nogle her i Tegus, som tænker på hende og som er klar til at hjælpe. Husk Susanna i jeres forbøn.
-Bent