
I løbet af de sidste 9 måneder er Vilma gået fra at være en genert teenagepige til at være en stolt og pligtopfyldende tjener. Et 8 måneders skoleforløb i tjenerskolens øvelokaler bliver nu afsluttet med en 4 ugers praktik på Restauranten Chacalin. Inden udgangen af september kan Vilma kalde sig professionel tjener med et velanset INFOP uddannelsesbevis.
Vilma håber på at få tilbudt job på praktikstedet, men lykkes dette ikke, har vi en god kontakt på det femstjernede Hotel Intercontinental, der skal afprøves. Arbejdsløsheden er stadig høj og den usikre politiske situation i landet har sat en bremser for mange virksomhedsinvesteringer, hvilket nu også kan mærkes på udbuddet af arbejdspladser. Hvis ikke du allerede har en fod indenfor eller har en god kontakt, får du derfor ikke noget arbejde.